Maleri er min primære praksis. Jeg maler for at forstå verden omkring mig på en anden måde end gennem ord. Langsomheden i maleriet, både i selve processen, men også i det færdige resultat muliggør et særligt refleksionsrum. Mine malerier er narrative og undersøger og billedliggør/kommunikerer psykologiske rum. De er teatralske, hvilende et sted mellem objekt og skildring. Lærredet er for mig både “et sted for performance og en genstand for iscenesættelse”; performance dels i den fortælling der skildres og i måden strøgene efterlader spor. Iscenesættelse i forhold til hvordan det fiktive rum i ’firkanten’ indrettes.

Den figurative ’illusion’ bryder jeg ved at skrue på paletten, eller lade noget af figurationen opløses i udflydende områder. Det konkrete, stofligheden i malingen bliver dermed nærværende. Skæringspunktet mellem figuration og abstraktion, mellem illusion og konkret kaster en særlig stemning af sig. Og i dette ’det ikke hjemlige’ eller fremmedgjorte stiller maleriet spørgsmål tilbage til beskueren og det er dette felt som optager mig. Jeg henter inspiration i kollektivt og personligt billedmateriale: Fundne billeder – fra nyheder, private fotos, bøger, filmstils m.v – er udgangspunktet.

Filosofi og psykologi har altid interesseret mig og min baggrund som Psykoterapeut og min spirituelle mangeårige praksis er vigtigt brændstof for mine malerier i undersøgelsen af hvordan vi forstår verden omkring os.

I tidligere værker som i serien ‘Decadence Revisited’ undersøgte jeg ‘dekadence’ som koncept og genbesøgte dekadencebevægelsen (ca. 1880 – 1920). Jeg lod mig inspirere af kunst og litteratur fra perioden (Baudelaire, Otto Dix, Edward Munch etc. men også fødslen af psykoterapien ) og sammen med fotos af nutidige efter-fest-scener dannede det grundlag for en række malerier af mennesker i abstrakte psykologiske rum. I serien ’Where is Dorian’ blev mediernes overvældende mængde af billedstof, bl.a. fra private filmoptagelser af orkanen Dorian, brugt som udgangspunkt for en række delvist nedbrudte landskabsmalerier malet i en optimistisk Caribisk palet. I 2012-13 undersøgte jeg gerningssteder i serien ”crime-scenes #”. Stederne skildredes som fredfyldte scenerier, hvor kun titlen refererede til stedets historie. Malerierne blev vist på adskillige censurerede udstillinger. Interessen for ”efter-scener” har vist sig at være et tilbagevendende og essentielt element i min praksis.

I øjeblikket fascinerer elementer fra både teater og museumsverdenen: Værksteder og magasiner hvor kulisser kreeres eller opbevares, teaterrum, giner, kostumer, skulpturer og andre rekvisitter optræder.